Den Danske Maritime Fond støtter projektet med 1.088.500 kr. TAK!
Til august har unge mulighed for at tage et maritimt 10. skoleår i Holbæk. Navnet er Maritim10.
Skoleåret bliver fyldt med sejlads i joller og skibe. Sejlture ud af landet, fiskeri og Kyst Friluftsliv på Isefjorden. Maritime håndværk, skibsteknik og navigation. Eleverne kommer i tæt kontakt med Det Blå Danmarks mange attraktive uddannelser, og får de grundlæggende fag, som i en normal 10. klasse.
Maritim10 indeholder et udviklingsprojekt af et koncept, der kan hjælpe og inspirere kystnære byer i hele landet, til at lave deres egen Maritim10.
Holbæk 10. Klassecenter, UngHolbæk, Nationalmuseet Søfart og Maritime Håndværk samt Kystliv Holbæk samarbejder om Maritim10.